Ulla Højmark Jensen, ph.d., Institut for Læring og Filosofi, Ålborg Universitet

 

 

"Nogle unge ’cykler rundt’ i et system, der lader, som om det gerne vil have dem, men faktisk ikke giver dem chancen for at modnes."

Analyse

Unge skal vælge uddannelsesvej meget tidligt

Kan man bruge 2020-mål til noget på uddannelsesområdet?

Det er vigtigt, at man har mål og et politisk fokus. Men det lidt foruroligende er, at man ikke altid trækker på den forskningsbaserede viden, der er inden for området. Det er desværre ofte økonomi, der styrer uddannelsespolitikken mere end den forskningsbaserede viden, der er tilgængelig.

Hvad ved vi om, hvorfor så mange falder fra ungdomsuddannelser, særligt erhvervsuddannelserne?

Allerede i 8.- 9. klasse skal man beslutte, hvilken erhvervsuddannelse, man vil vælge. Det er for de fleste unge meget tidligt at skulle tage stilling til, hvilken profession man ønsker. Så der er mange, der begynder på noget, de ikke er motiverede for at gennemføre og dropper ud og prøver noget andet op til flere gange.

Det kan man sagtens gøre som helt almindelig ung, men det er hårdt, for uanset hvordan man vender og drejer det, giver det oftest en følelse af nederlag at falde fra.

Gymnasiale uddannelser har deres styrke ved, at man først efter tre år skal beslutte, hvad man vil bagefter. Det tror jeg passer bedre til vores tid. Arbejdsmarkedet er heller ikke altid klar til de unge på erhvervsuddannelserne.

Det viser sig også ved, at dem, der starter på en erhvervsuddannelse i dag er over 20 år i gennemsnit. Arbejdspladsen vil gerne have nogle lidt ældre, der ikke går til fest hver weekend, som har kørekort og så videre.

Det betyder, at nogle unge kommer til at ’cykle rundt’ i et system, der lader som om, at de gerne vil have dem, men faktisk ikke giver dem chancen for at modnes, mens de er i skole sammen med andre unge.

Ofte følges man på erhvervsskolerne kun med den samme gruppe unge i tre til fem måneder ad gangen, hvor resten foregår i praktik i et voksent arbejdsmiljø, der kommer bag på nogle.

Hvem er det, der typisk falder fra?

De etniske minoritetsdrenge falder meget bagud i statistikken. Vi har lavet nogle undersøgelser, hvor vi korrigerede for sociale faktorer som forældrenes indkomst, uddannelse, sprog og så videre, og så forsvandt den store skævhed.

Så det handler måske lige så meget om den sociale arv, som det handler om etnisk identitet.

Men det er svært at svare entydigt på, hvem der falder fra. Undersøgelser viser, at det er forskellige grupper af unge, der falder fra.

Nogle har mange forskellige personlige og sociale problemer og svært ved det faglige, mens andre ikke har faglige problemer og har et stærkt socialt netværk, men måske ikke rigtig kan finde sig til rette på uddannelsesinstitutionerne eller finde ud af, hvad de vil.

Andre igen har måske oplevet noget voldsomt i deres liv eller fået en depression og har derfor ikke kunnet gennemføre en påbegyndt uddannelse.  

EU's 2020-mål for uddannelse

Højst 10 % af unge mellem 18 og 24 år skal forlade skolen i utide.

Mindst 40 % af de 30 til 34-årige skal gennemføre en videregående uddannelse.

Læs mere om EU's 2020-mål for uddannelse