Erik Bjørsted, chefanalytiker, Arbejder- bevægelsens Erhvervsråd

 

 

"Det er alvorligt. Over ti millioner europæere har mistet deres job under krisen."

Analyse

Krisen har efterladt et ar på den europæiske økonomi

Hvor alvorlig har finanskrisen været for beskæftigelsen?

Det er alvorligt. Over ti millioner europæere har mistet deres job under krisen, og jeg kan frygte, at krisen har efterladt et ar på europæisk økonomi, der gør, at vi ikke bare lige kommer tilbage på sporet.

Jeg er blandt andet bekymret, fordi der er kommet en stor pukkel af langtidsarbejdsløse. Cirka halvdelen af de arbejdsløse i euro-området er ledige i over et år. 60 procent af de ledige står uden job i over to år. Det gør det svært at vinde de tabte jobs tilbage, fordi langtidsledige ikke er en attraktiv arbejdskraft.

Det er dårligt for de offentlige budgetter at have en stor gruppe af ledige, blandt andet på grund af tabte skatteindtægter og større udgifter til overførselsindkomster.

Kan man bruge 2020-mål til noget?

Det er en udmærket målsætning at have i baghovedet. Problemet er bare, at krisen og håndteringen af den har gjort det besværligt at nå målene. Man har ikke ført en beskæftigelsesvenlig politik.

EU’s henstillinger om, at landene skal spare på de offentlige budgetter, har kostet millioner af arbejdspladser i EU. Det gør det svært at komme i mål med 2020-målene.

For de gældsplagede lande i Sydeuropa har der ikke været nogen vej uden om at få styr på de offentlige budgetter. Problemet er bare, at lande med relativt sunde økonomier, for eksempel Danmark og ikke mindst Tyskland, også har ført en stram finanspolitik.

Det rammer de gældsplagede lande dobbelt hårdt, fordi samhandlen i Europa bliver mindre, når alle lande strammer på samme tid.

Hvorfor rammer krisen skævt i EU-landene?

Ud over at de sydeuropæiske lande har været under store sparekrav, har de nogle meget stive arbejdsmarkeder.

Herhjemme har vi jo flexicurity, hvor det er let at hyre og fyre medarbejdere. Til gengæld har vi en god forsikring mod arbejdsløshed i form af for eksempel dagpenge og kontanthjælp.

I Sydeuropa og andre lande er der længere opsigelsesvarsler eller fordelagtige fratrædelsesordninger, der gør, at virksomhederne i krisetider ikke tør ansætte medarbejdere, da de ikke kan fyre dem senere hen, hvis det skulle blive nødvendigt.

I Danmark er der på grund af vores fleksible system blevet ved med at komme nye jobs, selv om vi har været meget hårdt ramt af krisen.

EU's 2020-mål for beskæftigelse:

 

I EU: 75 % af de 20 til 64-årige skal være i beskæftigelse

 

I Danmark: 80 % af de 20 til 64-årige skal være i beskæftigelse.

 

EU's 2020-mål for beskæftigelse