EU's 2020-mål for forskning og innovation

3 % af EU's BNP skal investeres i forskning og innovation.

1 % skal komme fra offentlige midler og    2 % fra private kilder. Det samme mål gælder for Danmark. Målene er ikke bindende, men politiske hensigts- erklæringer.

Læs mere om EU's 2020-mål for forskning og innovation

Synspunkt

Det er blevet endnu vigtigere i dag at investere i forskning

Hvad mener du om 2020-målet om, at vi skal bruge 3 procent af BNP på forskning og innovation?

Jeg synes, det er et godt mål. Med den meget store konkurrence, der er om offentlige og private midler, er det godt at have den slags mål. Jeg synes dog ikke nødvendigvis, det er helt tilstrækkeligt, for Danmark er et land, der er fattigt på råstoffer og et dyrt land, så vi er nødt til at satse på forskning og udvikling. 

Eftersom vi har en stor erhvervsmæssig forskning, men ikke en kæmpestor privat forskning, er vi nødt til at have en stor offentlig finansieret forskning, der kan bakke op om al forskningen i Danmark. Så jeg så gerne, at målet for den offentlige forskning var højere end de nuværende en procent.

Hvilken rolle spiller forskning og innovation ifølge dig i forhold til at få Danmark ud af krisen?

Det er blevet endnu vigtigere i dag at investere i forskning. Noget af det, der har forskrækket mig og andre, er den fart, hvormed de manuelle arbejdspladser forsvandt ud af kongeriget under krisen. Mange af dem er arbejdspladser, der aldrig kommer tilbage. Krisen var meget dyb i Danmark, og det understreger jo, at der retter sig krav om udvikling af processer og produkter på et meget højt vidensniveau.

Så vi har behov for et endnu tættere samarbejde mellem universiteter og virksomheder – vi gør det allerede i dag, men vi skal gøre det endnu mere.

Er der politisk forståelse for ønsket om mere forskning?

Det er et godt spørgsmål, for regeringen har lige foreslået nogle uhørt store besparelser på forskningsområdet. Men jeg tror sådan set, at der er en stor lydhørhed over for, at Danmark er nødt til at forske, udvikle og innovere, hvis vi skal blive et velfærdssamfund på lang sigt.

Jeg tror, at finansloven 2016 bliver et tilbageslag, men tror og håber, at der er så bred opbakning til, at vi skal investere i forskning, at vi kommer på en lidt mere fremadrettet kurs i 2017.

Hvorfor mener Det Frie Forskningsråd, at man skal investere i unge forskere?

For at sige det kort: Det er dem, der er fremtiden. Det er vækstlaget, der skal bære de nye ideer videre. Vi har mange dygtige seniorforskere, men det er også vigtigt med vækstlaget, der er seniorforskere om 10-15 år. Vi har brug for dem, hvis vi også i fremtiden skal honorere de krav, vi lever op til i dag.

Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet, bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd

 

"De unge forskere er vækstlaget, der skal bære de nye ideer videre."