Da rumraketten Soyuz skød ud i rummet den 4. september 2015, sad en dansk rumforsker spændt fast i den. Folkehelten Andreas Mogensen skulle på vegne af danske universiteter og virksomheder lave forsøg i rummet, der skulle gøre os klogere på fænomener som kæmpelyn, vandrensning og fjernstyring af robotter.
Med sig havde han blandt andet tre poser spildevand til et forskningsprojekt, der er støttet af Innovationsfonden med 50 millioner kroner. Målet var, at spildevandet skulle filtreres og renses gennem danskproducerede vandmembraner og sikre rent drikkevand på rumstationen ISS – måske engang i fremtiden på ekspeditioner til for eksempel Mars.
Læs om vandrensningsforsøget ‘IBISS Industrial Biomimetic Sensing and Separation’
Andreas Mogensens poser med spildevand viser, hvordan forskere, private virksomheder og det offentlige kan arbejde sammen for at skabe ny viden og innovative opfindelser, der på længere sigt skaber vækst, udvikling og arbejdspladser i Danmark.
Forskning højt på EU’s dagsorden
Derfor står det højt på EU’s ønskeliste, at EU-landene investerer i forskning og innovation. Målet er, at tre procent af BNP i gennemsnit bruges til forskning og innovation i 2020. I Danmark er det mål allerede nået.
Der er store forskelle på, hvor meget de forskellige EU-lande investerer. Danmark er det land i EU, der investerer mest efter Sverige og Finland, der begge har mere ambitiøse mål på fire procent.
Se oversigt over EU-landenes investeringer i forskning
Dansk debat om forskning
EU-Kommissionen understreger i 2020-planen, at den økonomiske vækst helst skal være mere intelligent, innovativ og grøn end før krisen. Men det er op til de enkelte EU-lande, hvordan de fortolker dette.
I Danmark er forskningsområdet løbende til politisk debat. Lars Løkke Rasmussens V-regering afsatte på finansloven for 2016 i alt 15,4 milliarder kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 procent i forhold til året før. På finansloven for 2017 er der afsat 15,5 milliarder kroner.
Danmark overholder stadig EU-målet, men besparelserne på forskning inden for blandt andet netop grøn energi har medført debat i medierne og kritik fra blandt andet erhvervslivet.
