EU's 2020-mål for forskning og innovation

Tre procent af EU's BNP skal investeres i forskning og innovation.

En procent skal komme fra offentlige midler og to procent fra private kilder. Det samme mål gælder for Danmark. Målene er ikke bindende, men politiske hensigtserklæringer.

Forskning i Danmark

 

Det samlede offentlige forskningsbudget var i 2016 på 21,2 milliarder kr.

 

Den private forskning (for eksempel finansieret af en virksomhed) og den offentlige forskning (på finansloven) spiller ofte tæt sammen.

 

Eksempler på store offentlige forsknings- institutioner i Danmark:
- SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
- Statens Bygge- forskningsinstitut
- Forskningscenter Risø
- Serum Instituttet.

 

Kilde: Gyldendals Store Danske, Dst.dk

Baggrund

Forskning og innovation

Forskning og innovation i for eksempel grønne teknologier er nøglen til vækst og arbejdspladser, mener EU. Men der er stor forskel på, hvor meget EU-landene investerer i forskning.

Da rumraketten Soyuz skød ud i rummet den 4. september 2015, sad en dansk rumforsker spændt fast i den. Folkehelten Andreas Mogensen skulle på vegne af danske universiteter og virksomheder lave forsøg i rummet, der skulle gøre os klogere på fænomener som kæmpelyn, vandrensning og fjernstyring af robotter.

Med sig havde han blandt andet tre poser spildevand til et forskningsprojekt, der er støttet af Innovationsfonden med 50 millioner kroner. Målet var, at spildevandet skulle filtreres og renses gennem danskproducerede vandmembraner og sikre rent drikkevand på rumstationen ISS – måske engang i fremtiden på ekspeditioner til for eksempel Mars.

Læs om vandrensningsforsøget ‘IBISS Industrial Biomimetic Sensing and Separation’

Andreas Mogensens poser med spildevand viser, hvordan forskere, private virksomheder og det offentlige kan arbejde sammen for at skabe ny viden og innovative opfindelser, der på længere sigt skaber vækst, udvikling og arbejdspladser i Danmark.

Forskning højt på EU’s dagsorden

Derfor står det højt på EU’s ønskeliste, at EU-landene investerer i forskning og innovation. Målet er, at tre procent af BNP i gennemsnit bruges til forskning og innovation i 2020. I Danmark er det mål allerede nået. 
Der er store forskelle på, hvor meget de forskellige EU-lande investerer. Danmark er det land i EU, der investerer mest efter Sverige og Finland, der begge har mere ambitiøse mål på fire procent.

Se oversigt over EU-landenes investeringer i forskning

Dansk debat om forskning

EU-Kommissionen understreger i 2020-planen, at den økonomiske vækst helst skal være mere intelligent, innovativ og grøn end før krisen. Men det er op til de enkelte EU-lande, hvordan de fortolker dette. 
I Danmark er forskningsområdet løbende til politisk debat. 
Lars Løkke Rasmussens V-regering afsatte på finansloven for 2016 i alt 15,4 milliarder kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 procent i forhold til året før. På finansloven for 2017 er der afsat 15,5 milliarder kroner. 
Danmark overholder stadig EU-målet, men besparelserne på forskning inden for blandt andet netop grøn energi har medført debat i medierne og kritik fra blandt andet erhvervslivet.

EU's forsknings-program

 

EU’s forsknings- program hedder Horisont 2020. Fra 2014-2020 kan forskere og virksomheder søge om næsten 600 milliarder kroner til deres projekter.
 

Eksempler på EU-finansierede forskningsprojekter

- Forskning i nye metoder til at dræbe malariamyg for at reducere sygdommen, der rammer 200 millioner mennesker årligt.
 

- Udvikling af nye dæk, der kan reducere lastbilers benzinforbrug.
 

- Udvikling af nye materialer, der kan erstatte menneskers knogler eller hud, hvis de er blevet beskadiget.
 

Kilde: EU-oplysningen

Kirstine forsker i æg

Kirstine forsker i æg

Kirstine Kirkegaard forsker i fertilitetsbehandling og hjælper dermed ufrivilligt barnløse.

Læs Kirstines historie

Jakobs minidroner

Jakobs minidroner

Jakob Jakobsen forsker i droneteknologi, som han spår bliver Danmarks nye vindmølle-eventyr.

Læs Jakobs historie

Opgaver og debat-spørgsmål

1) Undersøg hvorfor mange danske virksomheder advarer mod nedskæringer på forskningsområdet.

2) Undersøg hvad det kan have betydet for dansk forskning, at V-regeringen nedsatte bevilligen til forskning og udvikling med 7,8 procent for finansloven 2016.

3) Diskuter hvorfor det kan være vigtigt for Danmark at bruge midler på forskning og innovation.