Case: Hans-Henriks hus blev oversvømmet

'Reaktionen kom først senere'

Hans-Henrik Johansen og hans kone fik ødelagt deres hjem, da den orkanlignende storm Bodil rasede i 2013. Nu har de købt et mere klimasikkert hus og flytter fra Lærkevej efter 31 år.

 

Blå bog

Navn: Hans-Henrik Johansen

Alder: 58 år

Bopæl: Frederikssund med sin kone. Har to voksne døtre.

Arbejde: Kirkegårdsgartner

"Pludselig kunne vi ikke længere være der med gummistøvler på, og der stod en søjle af vand på 50 centimeter op af toilettet, så meget tryk var der på."

Vildt vejr

Ifølge FN’s internatio- nale klimapanel IPPC er ekstreme vejr- forhold med oversvømmelser, varme vintre og storme noget, vi skal vænne os til.

 

Herhjemme vurderer DMI på baggrund af FN’s rapporter, at temperaturen i Danmark risikerer at stige mellem 1,2 og 3,7 grader i løbet af dette århundrede.

 

Vandstandene kan vokse med mellem 20 og 30 centimeter.

Se DMI’s klima-scenarier

 

Den 6. december 2013 er en dag, Hans-Henrik Johansen aldrig glemmer. Den er grunden til, at han om en uge lukker døren til Lærkevej 6 bag sig for altid efter 31 gode år i den røde bungalow i Frederikssund.

Alt, hvad der pibler op i havens bede, kommer fra hans hånd, ligesom fuglevoliererne og de tre havebassiner med guldfisk.

Han og hustruen Jette håber med flytningen at lægge den 6. december bag sig. Møblerne er sendt i forvejen til det nye hus, og den 58-årige gartner viser rundt en sidste gang i den nymalede kælder, der rummer badeværelse og tre gode, højloftede rum.

Her er ingen tegn på, at parrets soveværelse i kælderen, der ligger en halv meter under gadeplan, for to år siden stod i vand til loftet. Deres madrasser skvulpede sammen med kummefryseren rundt i brunt, beskidt vand sammen med gulvtæppe, familiefotos og sommertøj.

”Det føles mærkeligt at skulle flytte, når her er blevet så fint. Vi havde da regnet med, at vi skulle bo her, til vi skulle bæres ud. Men det har været hårdt, også psykisk, og det har ingen af os lyst til at prøve igen,” siger Hans-Henrik Johansen.

Vandet kom kravlende

Han var på arbejde den 6. december og hørte i radioen, at der var uvejr på vej. Man rådede folk i Frederikssund til at tage deres forholdsregler.

Byen ligger som en smal sprække, der udløber af Isefjord og Kattegat, og stormen var i gang med at presse vand fra Kattegat ind i Roskilde Fjord. Han tog lidt tidligere hjem fra arbejdet som gartner på den lokale kirkegård, satte de mest værdifulde ting på skriveborde i 50 centimeters højde i kælderen og tænkte ikke mere over det.

Soveværelset, hustruens syrum med de to symaskiner og værkstedet med al værktøjet burde nu være sikret.

Parret havde før haft 15 centimeter vand i kælderen og havde pumper klar, hvis det skulle blive nødvendigt.

En mærkelig fornemmelse

Om aftenen så de billeder i TV-Avisen fra Frederikssund, der skulle være oversvømmet. Men parret trak på skuldrene af det.

”Vi sagde til hinanden: Det er da løgn, her er da ikke noget.”

Alligevel blev de nysgerrige, gik udenfor og kunne se lidt vand i gaderne. På vej ned mod havnen gik det op for dem, hvad der var på færde. Vandet trak længere og længere op ligesom på en strandbred, når det er ebbe og flod. Hvis de gik langsomt, ville vandet indhente dem.

”Det var en mærkelig fornemmelse. Der kunne vi godt se, at der vist var noget, vi lige skulle have kigget på derhjemme,” fortæller Hans-Henrik Johansen.

Ubeskyttet mod stormens rasen

Han lagde grus ved vejen for at holde vandet på afstand og fandt pumperne frem. Det var blevet mørkt, klokken var over 22, det stormede, og ude i haven stod 80 småfugle i volierer og tre havebassiner fyldt med guldfisk. Ubeskyttet mod stormens rasen.

Situationens alvor var gået op for dem. Så gik strømmen – først hos dem selv og kort efter i hele byen. Bilalarmerne gik i gang, og udrykningerne blev hyppigere.

”Så måtte vi ned i kælderen og prøve at redde nogle madrasser og lidt tøj. Det var helt mørkt, så jeg havde lommelygten i munden. Jeg husker, at jeg tog nogle fotos i mørket.  Men pludselig kunne vi ikke længere være der med gummistøvler på, og der stod en søjle af vand på 50 centimeter op af toilettet, så meget tryk var der på,” fortæller Hans-Henrik Johansen.  

Næste morgen bød på dårlige nyheder. I kælderen stod vandet til op over brystet i halvanden meters højde. Alle familiens personlige ejendele flød rundt i det grumsede vand. 

”Vi trøstede os med, at vi ikke var de eneste, og vi ikke var hårdest ramt. Dem med etplanshuse måtte evakueres og kunne først komme tilbage til deres huse efter lang tid. Vi var så heldige, at vi kunne bo på vores førstesal,” siger Hans-Henrik Johansen.

Havde intet tøj

Dagen efter kom lyset tilbage, og vandet trak sig tilbage fra grunden lige så hurtigt, som det var kommet. Oprydningen gik i gang: 8-10 sorte affaldssække med tøj blev smidt ud, og Hans-Henrik Johansen havde kun det tøj, han gik og stod i – sine arbejdsbukser og et enkelt par strømper. Intet i kælderen kunne reddes. Men det var ikke det værste, siger han.

”Det var selve oplevelsen, der var det værste. Alt det andet er jo døde ting, noget materielt. Folk sagde ’du tager det fandme godt, man kan ikke mærke det på dig.’ Men nogle måneder efter kom reaktionen. Jeg var helt nede i kulkælderen.”

Parret satte huset til salg i foråret 2015 for at starte på en frisk, mens de har kræfterne til det. Det nye hus er nyere, ligger højere, længere væk fra havnen, og der er frem for alt ingen kælder.

”Vi er glade for det, men det er med et vist vemod, at man flytter fra et hus, hvor man har boet i 31 år.”
/ Tekst: Marie Brynskov. Fotos: Hans-Henrik Johansen og Marie Brynskov