Blå bog

Navn: Jakob Jakobsen

Alder: 41 år

Bopæl: Østerbro i København med sin kone og to sønner

Uddannelse: forsker, ph.d.

Arbejde: GPS-specialist, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, DTU Space, Lyngby.

"Som forsker er man nødt til at foretage en masse prak- tiske øvelser, så man får rigtige data ind. Man kan ikke bare sidde ved computeren og simulere sig ud af tingene."

Vidste du, at ...

EU som mål, at der skal bruges i alt 3 % af BNP på forskning og innovation i 2020.

Læs mere om EU's 2020-mål for forskning og innovation

Innovations-
fonden

Innovationsfonden giver tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

I 2015 uddelte fonden knap 1,6 milliarder.

Hårdt arbejde og organiseret leg

Jakob Jakobsens arbejdsplads på DTU Space ligner måske mest en legeplads. Men der er tale om organiseret leg og hårdt arbejde, der meget gerne skal resultere i teknologier, som gør arbejdslivet og hverdagen lettere for andre mennesker.

At træde ind på GPS-specialist Jakob Jakobsens kontor er lidt som at entrere et drengeværelse, hvor man skal kante sig rundt for ikke at træde i værktøj, måleinstrumenter, droner og legetøj, der ligger spredt ud over gulvet og vidner om masser af leg, aktivitet og kreativitet.

Han har godt nok et skrivebord og en computer, og tasken i vindueskarmen er fra Harvard Business School afslører da også, at lokale 018 på DTU Space i Lyngby faktisk er en arbejdsplads.

”Mit kontor er lidt af en legeplads, og nogle vil nok mene, at jeg bare sidder og leger dagen lang. Men der er tale om organiseret leg og hårdt arbejde, for som forsker er man nødt til at foretage en masse praktiske øvelser, så man får rigtige data ind. Man kan ikke bare sidde ved computeren og simulere sig ud af tingene,” siger Jakob Jakobsen.

Test med GPS

Derfor har han også netop sendt Christopher, der i denne uge er i erhvervspraktik på DTU Space ud for at samle nogle data ind med en lille GPS-modtager i hånden. Hans opgave er at bevæge sig rundt mellem bygningerne og ud på P-pladsen, hvor der er mere luft omkring, for at undersøge, hvordan signal/støj-forholdet ændrer sig.

Når han kommer tilbage, skal han lave en graf over tidspunkterne og signalerne og plotte det hele ind på Google Earth, så resultaterne kan sammenholdes med hans placering i forhold til bygninger og andre ting, der kan skærme for satellitten.

”Dette lille forsøg gør os en lille bitte smule klogere – og tilføjer ny viden til den store mængde af viden, som vi havde i forvejen, og på et tidspunkt kan vi så gøre vores GPS-positionering mere præcis.”   

Danmark forrest med droner

Men hvorfor er det vigtigt at lave forsøg, der kan gøre GPS-systemer mere nøjagtige, eller udvikle droner, der kan bruges til at overvåge landbruget eller indsamle viden om vandstigninger og vandstrømme, så man kan beskytte sig mod oversvømmelser – som blot er nogle af de projekter, GPS-specialisten Jakob Jakobsen bruger arbejdsdagen på?

”Forskning er jo grundlaget for udvikling. Og her er droner et godt eksempel. Danmark valgte på et tidspunkt at satse på vindmøller og endte med at blive verdensførende. Samme potentiale har dronebranchen. Hvis Danmark blev førende inden for droner, ville det få stor betydning for Danmark. Det ville brande landet som et højteknologisk samfund og betyde udvikling, arbejdspladser og mere eksport,” siger han.

Mere samarbejde med industrien

Lige nu beskæftiger Jakob Jakobsen sig med hele tre projekter inden for droner. Et af dem handler om at udvikle en teknologi, så man kan lande droner sikkert på små skibe uden landingsdæk. Dronen skal kunne overtage noget af den sejlads og overflyvning, der finder sted i forbindelse med eksempelvis redningsarbejde, miljøundersøgelser og overvågning af pirater.

Projektet er et samarbejde mellem virksomheden Little Smart Things, DTU Space og Aalborg Universitet, og Innovationsfonden har investeret fem millioner kroner i projektet. Det er et typisk eksempel på det, man kalder anvendt forskning, forklarer Jakob Jakobsen.

”Tendensen går mere og mere væk fra grundforskning og over mod anvendt forskning, der er forskning, som virksomhederne mener, at der er fornuft i. Her på DTU samarbejder vi mere med industrien, end vi har gjort før, og udvikler services eller applikationer, som virksomhederne har brug for.

Vigtigt at skyde i mange retninger

Men hvilken betydning har det, at der bliver satset mere på anvendt forskning end på grundforskning?

”Grundforskning er forskning, hvor du kan gå lige præcis i den retning, du vil. Det betyder, at man skyder i alle mulige retninger uden præcis at vide, hvad der skal komme ud af forskningen. Man tager små skridt, men lige pludselig rammer man noget rigtigt og får derved måske udviklet en helt ny teknologi – eksempelvis droner, som ikke var blevet opfundet uden grundforskning. Man kan sige, at hvis man kun satser på anvendt forskning, går man glip af de høje bjergtoppe, hvor tingene virkelig kan forandre sig.”

At få ideer er en disciplin

Når man beskæftiger sig med anvendt forskning, skal man have et klart defineret mål og definere et konkret problem. Herefter sætter man en hypotese op for, hvordan man kan løse problemet og går så ud for at undersøge det og lave målinger for at vise, at ens hypotese var rigtig.

”Jeg tager for eksempel til Bornholm for at teste i et fly eller kører rundt i bil for at teste nogle ting og finder ud af, hvor det går galt og prøver så at forbedre det. Det er ligesom man siger til børn: Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du. Det er forskningen i en nøddeskal.”

Skal være brugbart

Som dygtig forsker er man også nødt til at vise omverdenen, at man er innovativ, og at ens ideer ikke bare er nye, men også kan bruges af industrien.

”Det er vigtigt, at de ting, jeg finder på, er noget, som virksomhederne også gider smide penge i. At udvikle ideer er en disciplin som så meget andet. Det øver jeg mig på hele tiden. Der er masser af ting, man kan finde på, men det handler om at finde lige det, som det er smart at gå videre med.”

Et nyt vindmølleeventyr

Jakob Jakobsen har været med til at opfinde briller, der kan guide synshæmmede eller hjælpe konkurrencesvømmere på åbent hav med at finde vej.Og han har lånt sine sønners racerbane til at lave forsøg, der skal flytte de teknologiske grænser for, hvad GPS-systemer kan gøre.

Lige nu gælder det først og fremmest forskningen i droner, som ifølge Jakob Jakobsen kan blive Danmarks nye vindmølle-eventyr. Og det er et eventyr, som han gerne vil have en rolle i:

”Det er altid spændende at få lov til at udforske nye områder og flytte grænser – ligesom da Columbus rejste ud for at se verden. Jeg vil gerne bruge min hverdag på at udvikle ting, som folk kan bruge, og som gør hverdagen nemmere.” / Tekst: Helle Thilo. Foto: Ditte Valente