Case: Kirstine forsker i befrugtede æg

Bitte-små molekyler med kæmpestor betydning

Hvis ikke vi satser på forskning, risikerer vi, at udviklingen går i stå, mener Kirstine Kirkegaard. Hun forsker i fertilitetsbehandling, som skal hjælpe ufrivilligt barnløse og være med til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i Danmark og EU.
 

Vidste du, at ...

EU har som mål, at der skal bruges i alt 3 % af BNP på forskning og innovation i 2020?

Læs mere om EU's 2020-mål for forskning og innovation

"Det kan godt være, at man ikke dør af at være barnløs, men hvis man har dårlig sædkvalitet eller har haft kønssygdommen klamydia uden at vide det, så kan det ligestilles med en sygdom."

Det Frie Forskningsråd

Rådets formål er at støtte og fremme de mest originale ideer og initiativer i dansk forskning. Rådet uddeler hvert år cirka én milliard kroner i økonomisk støtte til cirka 600 forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne ideer.

Desuden rådgiver rådet uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen i spørgsmål vedrørende forskning.

Det Frie Forskningsråd

Selve forskningen drejer sig om nogle bitte-små mikro-molekyler. Men for de mennesker, der engang skal have glæde af resultaterne, er betydningen ubeskrivelig stor.

Hendes forskning inden for fertilitetsbehandling går ud på at blive bedre til udvælge de bedst egnede befrugtede æg til at sætte op i barnløse kvinders livmoder, så barnløse par skal igennem færre behandlinger for at blive gravide.

Men hvorfor behandle for og forske i noget, som nogle måske vil mene er et luksusproblem og ikke en sygdom? Kirstine Kirkegaard, læge, ph.d., er ikke i tvivl.

”For det første er der et psykologisk aspekt i det. Det er utroligt belastende rent psykisk at være ufrivillig barnløs, fordi det at få børn er noget helt fundamentalt for os mennesker. Det kan godt være, at man ikke dør af at være barnløs, men hvis man har dårlig sædkvalitet eller har haft kønssygdommen klamydia uden at vide det, så kan det ligestilles med en sygdom. I Danmark har vi nu engang valgt, at vi behandler folk for deres sygdomme,” siger hun.

Færre behandlinger sparer samfundet penge

I dag sker cirka otte procent af alle graviditeter via fertilitetsbehandling, hvilket svarer til, at der i hver skoleklasse sidder to-tre elever, som er blevet til via kunstig befrugtning.

”Når antallet er så stort, kommer der til at mangle børn i fremtiden, hvis ikke vi hjælper alle disse par med at få børn. Så kan det gå hen og blive et samfundsproblem, også økonomisk. Så jo bedre vi bliver til at udvælge de mest velegnede æg, jo færre behandlinger skal der til, før det resulterer i et raskt barn, og samfundet sparer penge.”

Forskning fører til bedre behandling

De nuværende metoder giver meget begrænset mulighed for at vurdere æggenes kvalitet, forklarer hun. Desuden mangler vi basal viden om, hvad der afgør, om et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen. Større viden om dette vil kunne øge behandlingens succes. Blandt andet derfor er det vigtigt, at Danmark og EU prioriterer forskning og innovation.

”Langt det meste af den behandling, vi i dag tilbyder i sundhedssystemet, er funderet i forskning. Kræft er et godt eksempel på et område, hvor der er kommet en masse ny medicin og nye behandlingsformer på baggrund af forskning. Hvis vi ikke satser på det, vil vi om ti år risikere, at tingene går i stå,” siger hun.

Time efter time foran computeren

Hun en af de unge forskere, der får offentlige midler til sin forskning. Hendes forskningsprojekt er støttet af Det Frie Forskningsråds såkaldte Sapere Aude-program, der hvert år bevilliger penge til den kommende forskergeneration i Danmark. Målet er at bringe dansk forskning endnu højere op i den internationale elite.

Ikke bare til gavn for de tusindvis af ufrivilligt barnløse par, men også for at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i både Danmark og EU.

Derfor har Kirstine Kirkegaard siddet time efter time på Aarhus Universitets Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling, og kigget på billeder af celledelingen i befrugtede æg på sin computerskærm for at finde ud af, hvilke æg der klarer sig bedst, og hvornår æggene er klar til at blive sat op i livmoderen.

I sidste ende håber hun, at forskningsprojektet resulterer i udviklingen af en analysemetode til at vurdere æggenes kvalitet bedre.

”Det første såkaldte reagensglasbarn blev født i 1978, så fertilitetsbehandling er en forholdsvis ny disciplin, som man ikke ved ret meget om. Jeg har blot valgt at forske inden for en lille-bitte del af det område, der handler om æggene.”

Internationalt arbejde

Men det hele foregår ikke på laboratorierne i Århus. Hun kan kun skabe resultater ved at samarbejde med andre forskere fra hele verden.

“At forske kræver, at man opbygger et stort netværk på internationalt plan, for resultaterne opstår i samspil med en masse forskere, som arbejder med noget af det samme. På den måde er det et teamwork at forske. Det er ikke noget med en ’Einstein-idé’, som lige pludselig bare popper op. Du skal selvfølgelig have talent, men for at opnå gode forskningsresultater skal du være i et miljø med andre dygtige forskere. Og så kræver det hårdt arbejde. På den måde er det et arbejde ligesom så meget andet,” fortæller hun. / Tekst: Helle Thilo. Portrætfoto: Jesper Rais

Det er utroligt belastende rent psykisk at være ufrivillig barnløs, fordi det at få børn er noget helt fundamentalt for os mennesker.

Blå bog

Navn: Kirstine Kirkegaard

Alder: 37 år

Bopæl: I Århus med mand og sammenbragte børn

Uddannelse: Læge, ph.d.

Arbejde: Forsker i nye metoder til at vurdere befrugtede æg ved behandling for ufrivillig barnløshed. 

Hjælp til graviditet

For at få kvinden til at producere mange æg bliver hun udsat for hormoner. Æggene tages ud, befrugtes og dyrkes uden for livmoderen.

Målet er, at kvinden føder et rask barn efter færrest mulige behandlinger og samtidig at undgå tvillinge- eller trillingegraviditeter, der kan give flere komplikationer.