EU's 2020-mål for klima og energi

Den samlede udledning af drivhusgasser skal være 20 pct. lavere i forhold til 1990.

20 pct. af energien skal komme fra vedvarende energi – for eksempel sol, vand og vind.

Energien skal bruges 20 pct. mere effektivt.

Baggrund

Klima og energi

Orkaner, oversvømmelser og varmere vejr er kommet for at blive. Hvis klimaforandringerne skal holdes nede, kræver det globalt samarbejde og en indsats af den enkelte borger. 

Den 6. december 2013 rasede stormen Bodil over Danmark og fik havne til at gå over deres breder og lagde hele parcelhuskvarterer under vand. Mange mennesker måtte flytte fra deres boliger og har kæmpet hårdt for at få deres hjem tilbage. Siden har myndighederne gjort store anstrengelser for at skybrudssikre by og land mod oversvømmelser som dem, vi oplevede i 00’erne.

Ifølge FN’s internationale klimapanel IPPC er ekstreme vejrforhold med oversvømmelser, varme vintre og storme noget, vi skal vænne os til. Herhjemme vurderer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at temperaturen i Danmark risikerer at stige mellem 1,2 og 3,7 grader i løbet af dette århundrede. Vandstandene kan stige mellem 20 og 30 centimeter.

Se DMI’s klima-scenarier


Færre fossile brændstoffer

Hvis udviklingen skal stoppes, må verdens befolkning lægge forbrugsvanerne drastisk om, så udledningen af drivhusgasser bliver nedbragt. De skadelige drivhusgasser kommer blandt andet fra transport-, bygge-, og landbrugssektoren og er ifølge eksperterne den helt store synder i klimaregnskabet, da de fører til den såkaldte drivhuseffekt, hvor temperaturen stiger og skaber de klimaforandringer, alle mærker i disse år.

Hvad er drivhuseffekten?

For EU er det en mærkesag at skære ned på drivhusgasserne – blandt andet ved at gøre EU-landene mindre afhængige af kul og olie (fossile brændstoffer) og satse mere på vedvarende energi fra sol, vand og vind.

Hvordan nå i mål?

Klimaet er ligeglad med landegrænser. Derfor bliver Danmark, EU og resten af verden ifølge politikere og eksperter nødt til at arbejde tæt sammen for at nå klimamålene, der i modsætning til andre af EU’s 2020-mål er bindende. Og det ser ud til at gå den rigtige vej, når det for eksempel gælder udledningen af drivhusgasser.

Et af midlerne til at nå målene er et kvotesystem, hvor store, miljøbelastende virksomheder (for eksempel el-producenter, store industrianlæg og luftfart) får et vist antal CO2-kvoter til rådighed. Overskrider landene deres kvoter, bliver de straffet med bøder. Udleder de mindre, kan de sælge resten af kvoten til andre. På de områder, hvor der ikke er kvoter, får hvert land nogle mål, de skal leve op til.

Hvad vil Danmark selv?

Allerede i 2014 besluttede S/R-regeringen under Helle Thorning-Schmidt at gå skridtet videre end EU-målet og skære den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark ned med hele 40 procent. Hvordan det skal ske er beskrevet i den aftale, regeringen indgik i februar 2014 med Enhedslisten, SF og Det Konservative Folkeparti.

Folketinget skal i løbet af 2017 vedtage et nyt nationalt klimamål for Danmark. I november 2016 meldte den nye Trekløver-regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen ud, at de vil arbejde for, at mindst halvdelen af Danmarks energibehov i 2030 bliver dækket via vedvarende energi.

Desuden har regeringen har et langsigtet mål om, at Danmark i 2015 er uafhængig af fossile brændsler som olie og kul. 

Hvem bestemmer målene?

Danmarks mål for vedvarende energi er fastsat i EU’s VE-direktiv

Danmarks mål for drivhusgasser fra de ikke kvotebelagte sektorer er fastsat i EU’s beslutning af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner frem til 2020. 

Hans-Henriks hus blev oversvømmet

Hans-Henriks hus blev oversvømmet

Hans-Henrik Johansens hus blev oversvømmet, da orkanen Bodil rasede i 2013. Nu køber han og hans kone et klimasikret hus.

Læs Hans-Henriks historie

Andrea bor i en træhytte

Andrea bor i en træhytte

Andrea Hejlskov og hendes familie bor i en træhytte midt i en svensk skov og prøver at belaste miljøet mindst muligt.

Læs Andreas historie

Opgaver og debatspørgsmål

1) Undersøg hvad klimaforandringerne kan få af konsekvenser for Danmark i de kommende år.

2) Undersøg hvilke former for vedvarende energi, som er længst fremme i Danmark.

3) Diskuter hvordan I ville have det med at bo i en træhytte ude i skoven uden el og vand.

4) Diskuter hvad man hver især kan gøre for at skåne miljøet.

Når vi målene?

Udledning af drivhusgasser:

Allerede i 2014 var udledningen af drivhusgasser ifølge foreløbige tal fra EU’s miljøagentur samlet faldet med 23 pct. i forhold til 1990 - altså allerede mere end de 20 pct., der er EU’s mål i 2020.

Der er stor forskel på, hvor langt EU's lande er nået. Ifølge miljøagenturet vil fire EU-lande formentlig ikke nå deres mål om at reducere drivhusgasudledningen på de områder, der ikke er omfattet af kvoter (fx transport, landbrug, husholdninger og affald).

Danmark havde allerede i 2013 skåret de ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger ned med ca. 15 procent og forventer at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser fra bygninger, landbrug og transport med 20 procent i 2020.

Se EU-landenes 2020-mål for udledning af drivhusgasser (Eurostat)

 

Vedvarende energi:

I 2014 kom 16 procent af det endelige energiforbrug i EU fra vedvarende energi, så målet om 20 procent i 2020 virker realistisk og bliver nok også overgået. Det betyder, at EU er førende på verdensplan med hensyn til globale investeringer i vedvarende energi.

I Danmark er vi forpligtet til at sørge for, at 30 procent af vores energi kommer fra vedvarende energi i 2020. Allerede i 2014 var tallet oppe på 29,3, og det forventes at ende på 38 procent i 2020 – altså et stykke over EU-målet.

Se EU-landenes 2020-mål for vedvarende energi (Eurostat)

Internationale klimaaftaler

Klimaforandringer overskrider grænser. Derfor deltager EU i internationale forhandlinger om klimaaftaler. Blandt andet når FN's klimakonvention afholder de årlige klimaforhandlinger kaldet 'COP'.

I 2016 blev klimakonferencen holdt i Marokko, hvor verdens ledere skulle blive enige om at sætte handling bag de ord, der blev aftalt på klimakonferencen i Paris i 2015.

I 2015 forpligtede landene sig til at begrænse deres CO2-udslip og dermed den globale temperaturstigning til mindre end to grader i forhold til før-industrielt niveau.  

Læs mere om COP22 her