Michelle gennemførte ungdomsuddannelse

Blå bog

Navn: Michelle Starlum

Alder: 24 år

Bopæl: I Lille Skensved på Sjælland med sin kæreste hos svigerforældrene

Uddannelse: EGU som pædagogmed- hjælper (Erhvervs- grunduddannelsen).

”Jeg har haft de bedste forbilleder for, hvad man ikke skal gøre – jeg kan bare se på min søster og mine forældre."

UXG: Unge Krydser Grænser 

UVV Køge Bugt tilbyder et treugers afklarende forløb for unge, som er i tvivl om hvilken vej, de skal med hensyn til uddannelse og job.

Læs mere om UXG

Case: Michelle gennemførte ungdomsuddannelse

Uddannelsen er hendes livs succes

Det lykkedes for 24-årige Michelle Starlum at gennemføre uddannelsen som pædagogmedhjælper på trods af forældrenes alkoholisme og manglende opbakning til skolegangen.

De fleste børn glæder sig til at komme hjem fra skole og slappe af. For Michelle Starlum var ‘hjem’ lig med bekymringer. Hvor fulde var forældrene i dag? Skændtes de? Hvem skulle man holde med?

“Jeg skulle tage stilling til, om jeg kunne tillade mig at gå ned og lege eller skulle sidde og passe på min mor. Jeg har været forælder for mine forældre,” fortæller Michelle Starlum.

Ikke overskud til skolen

Begge forældre havde et voldsomt alkoholforbrug, så hun måtte klare sig selv og gjorde, hvad der passede hende på skolen i Ølsemagle på Midtsjælland.

“Jeg fik meget skæld ud. Jeg larmede i timerne, kastede med blyanter og væltede stole. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at komme op på kontoret og slippe for timerne,” siger Michelle, der havde specielt svært ved matematikken.

“Der var for meget kaos i hovedet på mig, så jeg kunne ikke koncentrere mig om det faglige, og det interesserede mig heller ikke.”

Da hun var syv år, blev forældrene skilt. Moren flyttede, men intet var forandret.

“De kom stadig op at slås og skændes. Jeg fik ikke lov til at komme væk fra de kaotiske forhold.”

Succes at få papir på uddannelsen

Trods en svær skolegang og tumult i barndommen lykkedes det hende at gennemføre den to-årige ungdomsuddannelse som pædagogmedhjælper (EGU) efter først at have været i praktik på Roskilde Slagteriskole og taget kurser på produktionsskolen Klemmenstrupgård i Køge.

EGU’en var et skræddersyet, fleksibelt forløb, hun selv var med til at sætte sammen, og som endte med at tage to et halvt år. Sideløbende tog hun dansk, engelsk og matematik på VUC.

”Det var en kæmpe succes at fuldføre. Det betød meget, at jeg selv bestemte, for tit har jeg ikke kunnet overholde aftalerne. Her kunne jeg sige fra, når det blev for meget. Det betød rigtig meget.”

Så nye sider af sig selv

På uddannelsen opdagede hun, hvad hun er god til.

”Jeg har nogle gode egenskaber, jeg ikke vidste, jeg havde. For eksempel er jeg god til at ‘læse’ børn og være sammen med dem, fordi jeg kan relatere til mit eget liv. Når man har oplevet så mange ting, som jeg har, ved man, hvad man taler om.”

Et frirum hjemmefra

Hendes skolegang tog en drejning, da hun gik i 6. klasse og blev flyttet over i en såkaldt heldagsskole med blot ti elever. Her var der mindre fokus på det faglige og mere på trivsel. For første gang oplevede hun en voksen, der satte sig ved siden af hende og forklarede, hvordan man går i skole og ikke mindst hvorfor. Med denne lærer talte hun for første gang med nogen om forældrenes misbrug.

“Det var mit frirum, et sted, hvor jeg kunne få lov til at håndtere de her problemer – det havde jeg ikke kunnet før.”

Ny skole – igen

To år senere kom endnu et vendepunkt. Midt om natten blev Michelle vækket af nogle fremmede mennesker, der kørte af sted med hende, uden hun anede, hvor hun skulle hen.

Hun var alene uden sine søskende, 11 år gammel og i gang med at blive tvangsfjernet til det bosted i Helsinge, der blev hendes hjem de næste fem år.

De andre beboere var mellem 15 og 18 år. Ingen havde advaret Michelle, informeret hende eller spurgt om hendes ønsker. Måske derfor faldt hun aldrig rigtigt til, prøvede at flygte flere gange og blev hentet tilbage af politiet.

Hun startede i en almindelig 9. klasse på den lokale folkeskole, men det var op ad bakke med et niveau i matematik, der svarede til 2.-3. klasse.

“De voksne skulle hive mig derhen. Jeg havde ingen mål. Det eneste, jeg ville, var at komme væk derfra.”

Hjem til mere af det samme

Til sidst fik hun lov til at blive undervist på bostedet, og det begyndte at gå den rigtige vej fagligt. Men da hun vendte hjem som 16-årig, var alt som før. Moren var stadig alkoholiker, og Michelle, der fik en lejlighed fem minutter derfra, skulle igen passe på hende.

Det lykkedes hende på trods at fuldføre uddannelsen som pædagogmedhjælper, og siden har hun også færdiggjort 9. klasses afgangseksamen.

”Jeg har haft de bedste forbilleder for, hvad man ikke skal gøre – jeg kan bare se på min søster og mine forældre. Mine forældre har ingen uddannelse, og min søster sidder med fire børn og er på kontanthjælp. Mine børn skal have en god og tryg hverdag med forældre, der kan forsørge dem. Det kunne mine forældre ikke,” fortæller Michelle, der venter sit første barn.

UU-vejleder guld værd

I dag er hun i tvivl om, hvorvidt hun skal være pædagogmedhjælper. En stor hjælp har været UU-vejlederen Pernille, som hun mødte på et ‘Unge Krydser Grænser’-forløb på UVV Køge Bugt.

Pernille har som en slags mentor hjulpet hende med at finde ind til, hvad hun drømmer om og kan.  

”Angsten for at få et nederlag fylder rigtig meget. Jeg har oplevet succes én gang – da jeg gennemførte pædagoguddannelsen – men har haft mange nederlag. Så det er vigtigt med en person, der kan fastholde mig, når det bliver svært eller surt. Ellers bliver det ligesom i folkeskolen, hvor jeg bare giver op, og så ender jeg derhjemme på kontanthjælp. Sådan skal mit liv ikke være.”

Drømmen om eget havecenter

Michelle har sammen med Pernille fundet ud af, at hun drømmer om at få sit eget havecenter eller en blomsterbutik. Derfor er hun nu i praktik i et lokalt havecenter for at prøve drømmen af.

”Før ville jeg have sagt, at det kan jeg ikke finde ud af. Men selvfølgelig kan jeg det. Jeg kan ikke se mig selv vandre rundt med 25 børn hver dag i forhold til at arbejde i et havecenter. Planter og blomster giver en ro – det er grønt, det er friskt, du kan tage en lillebitte plante og få den til at blive stor, hvis du passer den godt. Du kan gøre noget godt. Det kan jeg godt lide.” /Tekst: Marie Brynskov. Foto: Adam Grønne