Kræn Blume Jensen, forsker, Afdelingen for socialpolitik og velfærd, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd)

 

 

"Med 2020-mål har man ikke løst problemet, de kan ikke stå alene. Der skal også viden til, især viden om kompleksiteten i problematikkerne omkring det at være udsat."

Synspunkt

Svært at sætte simple mål for komplekse problemer

Er det en god idé med 2020-mål for socialt udsatte?

Både-og. Målene er med til at fastholde et fokus på de klassiske udsatte grupper i Danmark. Ulempen er selvfølgelig, at når der er stort fokus på nogle bestemte grupper – for eksempel hjemløse og misbrugere – er der andre grupper, der risikerer at blive overset.

En anden ulempe ved 2020-mål er, at den slags mål skal være meget simple, ellers kan de ikke måles. Problemet er, at problematikkerne for socialt udsatte er meget komplekse. Man kan lidt karikeret sige, at man bruger simple mål til at måle komplekse problemer.

Det er alt andet lige svært. Tag for eksempel de hjemløse. Det er rigtigt, at antallet af hjemløse er steget, men hvad siger det tal noget om? Hvad er det, man måler?

Mange hjemløse er nemlig også misbrugere eller sindslidende. Er kerneproblemet så, at de er hjemløse eller nærmere de andre ting? Ville de stadig være hjemløse, hvis man løste misbrugsproblemet?

Med 2020-mål har man ikke løst problemet, de kan ikke stå alene. Der skal også viden til, især viden om kompleksiteten i problematikkerne om det at være udsat.

Hvad betyder skiftende regeringer for 2020-planerne?

Politisk har regeringerne forskellige fokusområder. Den sidste regering havde med 2020-målene fokus på det sociale område, og vi må vente og se, hvordan den nye regering forholder sig til dem, og hvad der sker på området.

Tror du, det er realistisk at nå målet om 4.000 hjemløse i 2020?

Skal det lykkes, skal man have fokus på to ting: Man skal hele tiden arbejde på den brede indsats: Stofmisbruget, sindslidelsen, eller hvad den hjemløse ellers har med sig i bagagen. Så er der det strukturelle: Man ved i princippet godt, hvad der virker – også på hjemløseområdet. Her har man i flere år nu har arbejdet ud fra en ’housing-first'-tilgang, som man, kombineret med en solid social indsats, har gode erfaringer med.

Men selvom man ved det, så er det ikke altid muligt at gøre det rigtige. For eksempel bor der mange hjemløse i de større byer: København, Odense, Aarhus, Aalborg. Her findes der kun meget få ét-og toværelses lejligheder, som den hjemløse har råd til.

De billige boliger er der få af. Så der er nogle strukturelle ting, der kan gøre, at det kan være svært at gøre det, som man ved virker, og løse problemet.

Danmark har sat sig som 2020-mål, at der skal være 22.000 færre fattige og socialt udsatte personer. Kan man måle det?

Den nuværende regering har afskaffet den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering havde indført. Det har de gjort, fordi som de siger: ”Det er for ensidigt kun at fokusere på kroner og øre, når fattigdom skal måles.”

Vi oplever nok også, at det kan være en lidt gammeldags måde at se fattigdom på, hvis man udelukkende kigger på økonomi. For eksempel kan børn i en familie med forældre, der er alkoholikere, godt være socialt isolerede, selv om forældrene har et arbejde og får løn og dermed ikke nødvendigvis er økonomisk fattige.

Lige nu er vi i SFI i gang med at undersøge, hvilke konkrete afsavn der knytter sig til det at være økonomisk fattig. Der kommer vi lidt tættere på, hvordan man kan forstå fattigdom, og hvilke konsekvenser den har.

Hvordan adskiller Danmark sig fra andre EU-lande på det sociale område?

Danmark har en samfundsmodel, der alt andet lige giver en høj grad af mobilitet og en stor dynamik ind og ud af fattigdom. Man kan godt ligge nederst i statistikken i et år og så have flyttet sig året efter.

Mange rykker hurtigt videre, blandt andet fordi vi har indrettet vores arbejdsmarkeds- og indkomstoverførselssystem på en måde, der giver stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet kombineret med en relativt høj økonomisk sikkerhed, hvis man mister sit arbejde – flexicurity-modellen.

Hvor man i andre lande måske hurtigere kan ende i social deroute, hvis man for eksempel mister sit arbejde, så har vi i Danmark et mere fintmasket sikkerhedsnet, der efter min vurdering er med til at reducere risikoen for, at man bliver socialt udsat.

EU's 2020-mål for fattigdom og social isolation

 

 I EU:  Mindst 20 millioner færre mennesker skal være – eller risikere at blive – fattige eller socialt isoleret.

I Danmark: 22.000 færre skal være i fare for at blive fattige eller socialt isoleret.

Læs mere om EU's 2020-mål for fattigdom og social isolation