Case: Uddannelse på unges præmisser

Trivsel og nærvær giver mindre fravær

På CPH West i Ballerup bliver der serveret morgenmad i klasserne, og i vintermånederne møder eleverne en time senere som en del af skolens strategi for at tiltrække og fastholde eleverne.

‘Det er bedst, når alle er her’. 

Sådan lyder sloganet for EUD- og EUX-uddannelserne på CPH West i Ballerup. Og midlet er, at der skal forgå så mange ting på skolen, at eleverne møder op, fordi de helst ikke vil gå glip af noget.

Derfor sørger skolen for morgenmad i klasserne hver fredag, konkurrencer om det laveste fravær, tryghedsgrupper og såkaldte ‘event-frikvarterer, hvor eleverne bliver overrasket med friskbagte boller eller is på gangen.    

“Det er 100 procent mere hyggeligt at gå i skole, fordi her er så mange sociale aktiviteter, som gør, at vi lærer hinanden at kende på tværs af klasserne. Det gør, at hvis man har en lidt dårlig dag, vil man alligevel gerne afsted, fordi man ved, at her altid er nogle at snakke med,” siger 18-årige Marcus Poulsen, der er i gang med grundforløbet på EUX Business, handel.

Møder sent i de mørke måneder

Han kan også godt lide at gå på skolen, fordi eleverne møder en time senere om morgenen i november, december, januar og februar måned. En beslutning, som er en del af skolens strategi for at få flere elever til at gennemføre deres uddannelse.

“Rigtig mange unge er jo dovne, så jeg synes, det er en god idé at give os det ekstra boost ved, at vi møder en time senere i de mørke vintermåneder. Når det er koldt og deprimerende, er det en god fornemmelse, at man kan sove en time længere, og det er helt klart med til at afholde mange fra at pjække i de første timer,” siger han og bliver bakket op af klassekammeraten Nicolai Seneca på 17 år:

“Det føles som en stor luksus at stå op og tage ud af døren, når der ikke er så mange andre mennesker på gaden. Desuden er man mere frisk, og hjernen er kommet i gang, når man først møder klokken 9.”

Gymnasiet – et forkert valg

Både Nicolai og Marcus droppede ud af gymnasiet i 1.g., fordi de ikke kunne se, hvad de skulle bruge de enkelte fag til. De var startet på gymnasiet, for det var ligesom bare det, man gjorde. Men de gik begge ud efter nogle måneder og fik arbejde som henholdsvis tømrer og på McDonalds.

“Hvis man dropper ud af gymnasiet, så er der rigtig mange lærere, som tænker, at man nok bare ikke var klar til det eller ikke dygtig nok. I stedet for at tænke, at man måske havde truffet et forkert valg fra starten,” siger Nicolai, der ikke fik hjælp fra uddannelsesvejlederen på sit gymnasium til at finde ud af, hvilken ny uddannelse han skulle gå i gang med.

Det gjorde Marcus til gengæld. Han holdt flere møder med både lærer og UU-vejleder, der ville sikre sig, at han kom i gang med en anden uddannelse.  

“Jeg valgte at være ærlig og sige, at jeg alligevel ville komme ud med en hue med dårlige karakterer, så derfor ville jeg hellere noget andet end gymnasiet, og så var det rart, at de hjalp mig videre,” fortæller han.  

Lærerne lytter til eleverne

I dag er formålet med uddannelsen meget mere tydelig for dem. Og hvis der er noget i undervisningen, de ikke synes giver mening, siger de det bare til deres lærer.

“Lærerne lytter meget til, hvordan eleverne synes, undervisningen skal være, og sætter sig ind i den enkelte elevs behov. Vi har god kontakt til lærerne, og de gør meget for os. Det gør det trygt at gå her og hjælper meget i forhold til, at man har lyst til at komme i skole,” fortæller Marcus.

Klassens time for unge

Hver fredag er der morgenmad i klasserne, og så bliver der talt om løst og fast – lidt på samme måde som klassens time i folkeskolen. Der bliver også holdt elev-frokoster et par gange om året, hvor enkelte elever spiser frokost med ledelsen og fortæller, hvad de synes om forskellige forhold på skolen.

Eleverne synes typisk, at udvalget i kantinen er for mangelfuldt, at der ikke bliver gjort rent på toiletterne tit nok, eller de ønsker flere studieture.

“Det er lige præcis sådan nogle input, vi gerne vil have fra eleverne. Ved at lytte til deres synspunkter finder vi ud af, om der er nogle ting, vi skal tage fat på,” fortæller Jan Brochdorf, der er praktik- og international konsulent på CPH West Ballerup.

Præmie for at få praktikplads

Målet med fredagsmorgenmad og event-frokoster er naturligvis at få eleverne til at passe deres skole, forklarer Jan Brochdorf. Og det hele er en bevidst del af skolens strategi, der går ud på at tiltrække elever til skolen og fastholde dem, så de gennemfører deres uddannelse.

Og det ser da også ud til at gå meget godt, for mens hver anden elev i gennemsnit dropper ud af en erhvervsuddannelse på landsplan, gjaldt det kun for 12,8 procent af eleverne på HG-afdelingen på CPH West Ballerup i 2014.

En af måderne at få eleverne til at komme igennem uddannelsen er at hjælpe dem med at få en praktikplads. Derfor er Jan Brochdorf blandt andet ansat til at finde og formidle jobopslag, hjælpe eleverne med at skrive ansøgninger og træne dem i at gå til ansættelsessamtaler. Og når de så har fået en praktikplads, får et tillykke og et håndtryk og et gavekort på 150 kroner, hvorefter der bliver lagt et foto op på Facebook.

“Det har den funktion, at det fortæller de andre elever, at det sagtens kan lade sig gøre at få en elevplads, hvilket er med til at motivere dem, når de selv skal i gang med at søge. Når de så liker opslaget, ser deres forældre og deres venner det, og så bliver der talt om, at det godt kan lade sig gøre at få en elevplads, når man går her,” fortæller han.

Nybagte boller på gangen

Der bliver desuden lavet konkurrencer om, hvem der har lavest fraværsprocent. Men selv de klasser, der ikke har en chance i fraværskonkurrencen, får alligevel små godbidder, for hver anden måned holder skolen et ‘event-frikvarter’, hvor det helt uventet bliver kaldt ud i højttalerne, at nu er der friskbagte boller med smør og pålægschokolade eller is eller flødeboller på gangen.

Det er rigtigt godt, for så møder vi elever fra de andre klasser og får snakket sammen på kryds og tværs. På den måde lærer vi hinanden godt at kende på skolen,” fortæller Marcus Poulsen.

Tryghed på gangene er vigtigt

Det sociale liv og trygheden på skolen har stor betydning for både Nicolai og Marcus. Og er også noget, skolen lægger vægt på. Så meget, at der er sat kameraer op overalt, så man ved, hvem der står bag, hvis en cykel bliver stjålet, eller der opstår nogle ubehagelige episoder på gangene.

“Vi har valgt at investere i kameraer for at gøre skolen til et trygt sted at være. Det er vigtigt for os, at eleverne føler sig godt tilpas, og at der ikke er problemer og larm og støj på gangene. Kameraerne har en forebyggende effekt og holder mange af de elever væk, som ellers ville komme her af andre årsager end for at gå i skole. For det er sådan på en erhvervsskole, at der skal meget lidt til, før de unge begynder at vælge skolen fra,” forklarer Jan Brochdorf.

Man kan altid gå til spot-medarbejderen

Alle disse tiltag koster naturligvis penge, men ifølge Jan Brochdorf betaler det sig at investere i at skabe et godt socialt miljø. Derfor har skolen også ansat en ‘spot-medarbejder’, der ikke har noget undervisning, men udelukkende står for at skabe trivsel og lave sociale arrangementer.

“Hans primære funktion er at gå rundt og tale med eleverne og lære deres navne at kende. Desuden står han for at arrangere fester, fællessamlinger og fodboldturneringer og er omdrejningspunkt for alt det sociale. På den måde lærer alle ham at kende og bliver en naturlig autoritet i forhold til eleverne. Så hvis de har nogle problemer, er det ham, de går til.”

Det er også spot-medarbejderen, der tager imod opkald fra syge elever om morgenen. 

De får ikke godkendt deres fravær, blot fordi de ringer og melder sig syge. Men det gør, at spot-medarbejderen lige får en snak med eleverne om, hvad der er galt, og dermed har føling med, om der er noget, han skal følge op på.

“I bund og grund handler det hele om nærvær. Det nærvær, man opnår med de unge mennesker, når man viser interesse og gør nogle gode ting for dem.” / Tekst: Helle Thilo. Foto: Pelle Rink.

 

Blå bog

Navn: Marcus Poulsen

Alder: 18 år

Bopæl: Herlev

Uddannelse: Læser EUX Business på CPH West i Ballerup

Blå bog

Navn: Nicolai Seneca

Alder: 17 år

Bopæl: Ballerup

Uddannelse: Læser EUX Business på CPH West i Ballerup.

“Det er 100 procent mere hyggeligt at gå i skole, fordi her er så mange sociale aktiviteter, som gør, at vi lærer hinan- den at kende på tværs af klasserne."

Hvad er EUX?

EUX er en erhvervsuddannelse, der er tilrettelagt, så du også har fag på gymnasielt niveau.

Med en EUX kan du fx læse videre til

- Finansøkonom
- Handelsøkonom
- Logistikøkonom
- Markedsførings-   økonom
- Serviceøkonom

Kilde: 
Uddannelsesguiden